Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 1
Besøgende i alt : 2486106
Medlemmer i alt : 36
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

BC aktiviteter

BC aktiviteter giver dig en oversigt over hvad der er sket ved diverse arrangementer såsom sommertouren, BC business og BC family samt referater fra Ordinær Generalforsamling og Ekstraordinær Generalforsamling.

BC 10 års JubiTour Prag 2000 27/08/2000

BC Jubi-Tour 2000

Se invitation til Jubituren her

Så fik vi endelig brugt alle de (ikke surt) optjente penge på Jubi-touren. Denne gang til Europas kulturelle hovedstad PRAHA i CESKA REPUBLICA.

FREDAG

Fredag morgen tog det første hold afsted og sikrede, at forholdene for det store ryk-ind om aftenen, var klar. Hvilket fantastisk syn, at møde op i Copenhagen Airport og booke ind på en special reserveret afgang til BC. Selv skærmen over den søde check-in pige fortalte, at her var noget særligt i gang...

Efter en kort flyvetur, ovenpå en hel arbejdsuge nåede hovedparten af BC medlemmer, -påhæng og -barnevogn til lufthavnen, hvor vi blev mødt af måske Prags allerbedste guide: PETRA. Der vel at mærke var indfødt og kun havde studeret dansk i 3 år, uden overhovedet at have sat sine ben i Danmark, een eneste gang.

Så ud i bussen og ind til hotellet, hvor der i hast var reserveret bord på en nærliggende restaurant. Ved 3-tiden var de sidste vist tørnet til køjs, for at få lidt hvile inden lørdagen store program.

LØRDAG

Efter morgenmaden guidede Petra os rundt i Prag og viste os de største seværdigheder (i hvertfald de der var overkommelige i løbet af 6 timer).

Fra den gamle rådhusplads (noget med StaroMetska) og det astronomiske ur, igennem den gamle kongevej (ikke den på Frederiksberg) til Karlsbroen og videre op på slottet. Så var det overstået - tæt på adskillige vabler, men pyt - vi er jo unge endnu!

Vi så en pragtfuld by, der efter flere års russisk styre nu er begyndt at genfinde den gamle glorværdige form - og så til priser, der ikke har sin mage i Danmark i de sidste 30 år.

Sabelslugere, udskæringer, statuer, bygningsværker, udspekulerede taxi-chauffører (hånden på hjertet - hvormange blev ikke snydt for et par kroner?), shopping, krystal, shopping, øl, shopping, mere øl, osv.

Herefter mulighed for et par timers afslapning inden der skulle omklædes i stadstøjet og afgang til Restaurant Bazaar, hvor der skulle festes til den lyse morgen...

Jeg ved ikke lige hvordan tilskuerne til det der nu fandt sted havde det, men jeg følte mig nu rigtigt godt tilpas ved, at spadsere igennem porten til præsidentpaladset og ned af den gamle kongevej til Restauranten i ført det bedste og flotteste kluns. Vel vidende at nu skulle den altså bare trykkes af, hele natten. Folk gloede og smilede og man kunne bare fornemme, at det her, det var bare for godt til at være sandt. Samle 63 personer til en fest uden lige - og så i Prag!!!!

Lidt velkomstdrinks og så sætte sig til bords. God forret - noget af det bedste carpaccio jegnogensinde har smagt, efterfulgt af en rigtig god tale af Charlie. Så lige lidt bøf og rødvin og afsluttende med lidt Tira Misú....

Så var vi klar til at party-uartig!

Det er vel på sin plads at sige, at der manglede intet af de våde varer, cigarer og lidt "E" kunne vi også få (Halleballe kender prisen). Selvom ingen prøvede det dødsensfarlige stof, så udgjorde drikkevarer og i særdeleshed Vodka og Red Bull en stor del af aftenens repertoire.

Lidt dans blev det også til og fordi personalet ikke vidste hvem det var de havde med at gøre, havde de bestilt et par GO-GO dansepiger til at varme os op. Det er vel ikke nødvendigt, at fortælle, at det kunne vi sagtens have klaret selv. Men vi fik desværre ikke lov til at danse på baren :-(

Efter et par forrygende timer, brød selskabet op. Nogen smuttede hjem og andre fortsatte i byen. Af dem der fortsatte i byen var der også nogen der fortsatte videre (efter byturen) hjemme på værelserne. Jeg ved ikke hvad der er med denne person (redaktionen ved at det er Henrik Andersen), men hvorfor skal han altid gøre sig bemærket. Hvem synes, at det er sjovt at bliver oversprøjtet af en pulver slukker, sådan lige før Ole Lukøje tid. Det kostede vist 400 danske kroner at rengøre igen!!!

SØNDAG

Så kom øjnene op igen og vi tog en bus ned til Moldau og sejlede rundt i et par timer. Der var vist delte meninger om det tjekkiske frokostbord, men så vidt vides blev maden indenbords.

For de fleste var det slut for denne gang og turen gik hjemad igen. Andre tog en ekstra fridag og shoppede...

Billederne her er alle taget med Ulle´s kamera - tag for fotoreportagen. Christian har også leveret lidt (næste gang så zip lige billederne. Selvom jeg har en god internetforbindelse, så tager det lidt tid at komme igennem 5 MB.) Christians billeder kommer på senere...

Se billeder fra Prag her

 


TILBAGE


PRINT