BC Sommerfest 2008
Se programmet her
Kan man få ondt i fødderne af at gå i H.C. Andersens fodspor?
Det var den fornemmelse flere af deltagerne i BC’s sommerfest 2008 sad med søndag morgen ved morgenbuffeten på Hotel KongebroGaarden. Efter en fantastisk lørdag i selskab med 19 BC’ere og deres respektive ‘fruer’.
En lørdag der startede kl. 9 på Shell tanken ved Karlslunde rasteplads 2, hvor der var dækket op med kaffe, morgenbrød, juice, ost og dejligt solskin. Efter briefing og holdinddeling blev bilerne sendt af sted mod Odense, hvor vi skulle mødes ved H.C. Andersens hus. Alle biler fik et car-kit med vand, sponsorgaver, rutebeskrivelser og ikke mindst en CD med BC nye klubsang. Denne er skrevet og indspillet til lejligheden og kan i øvrigt downloades på BCs hjemmeside. Forhåbentlig får vi glæde af denne sang ved senere sammenkomster!
I Odense gik vi en tur i H.C. Andersens fodspor, hvor der på ruten var fire poster, der skulle besøges – alle med fynske specialiteter. Der var beskrivelser og spørgsmål omkring rygeost, øl, brunsviger og chokolade. Frokosten var også en fynsk specialitet – æggekage. Denne blev spist på Fangel Kro, ca. 10 km fra Odense centrum.
Ved ankomsten på KongebroGaarden blev vi bud velkommen af ejeren og et veloplagt personale. Hotellet havde som en ekstra overraskelse stillet 2 suiter - på 110 m2 med egen jacuzzi - på højkant for BC selskabet. Vinderne af spørgsmåls konkurrencen om Middelfarts historie blev Thomas Rask og Hr. og Fru deBang.
Herefter skulle vi i gang med Dinner Experience, hvor vi holdvis blev guidet igennem blomsterbinding, borddækning, mandlavning og vinsmagning. Det var spændende at være med til - ikke mindst vinsmagningen, hvor der igen var indlagt en konkurrence. Det var vist kun Fru Olesen, der mente, at Dinner Experience var for hårdt arbejde - nu vi var på luksus weekend ;-)
Så var det tid til et par timers afslapning på de dejlige værelser, hvor der var kold champagne med pindemadder. Hyggeligt og god opladning til festen.
Velkomstdrinken blev serveret kl. 19 og derefter gik vi til bords for at nye den 4 retters menu med tilhørende vin menu. Uhmm, hvor var det godt. Selskabet hyggede sig og alle sang med på BC festsangen, lidt senere på aftenen. Vinderen af vinsmagningskonkurrencen blev Erica (fru Skjold Hansen) og Michael Weile, der begge havde lige mange rigtige svar.
Da middagen var slut var Erica igen i centrum. Sammen med Claus Hyldgaard Olesen på trommer, gav hun den gas på lead gitar til rockmusik fra den medbragte X-box og spillet ‘Rock Band’. Flere forsøgte sig på instrumenterne, men ingen kunne overgå Claus og Erica.
Der var et godt lydanlæg i lokalet og de medbragte iPods blev ivrigt benyttet hele natten. Der var knald på dansegulvet lige frem til kl. 02.30, hvor de sidste ikke kunne danse mere….
Søndag stillede fest udvalget en klage kasse op i forbindelse med morgen maden, så deltagerne kunne komme med klager, kritiske bemærkninger eller forslag til forbedringer til næste år. Da alle deltagerne var kørt tilbage mod Sjælland blev boksen tømt. Der var én seddel i kassen med teksten: Jeg fik ondt i fødderne ;-)
BC SOMMERFEST UDVALG
Jens Valkki, Peter Juul Ottesen, Henrik Merót,
Claus Hyldgaard Olesen og Arnt Gustafsson
|