Referat af Blue Circle Ordinær Generalforsamling Lørdag den 21. januar 2006 på Hotel Josty
Se indkaldelse til OG her Se Dagsorden for OG her
ddddddddddddddddddddddddddddddd
Formanden bød velkommen til den Ordinære Generalforsamling og forslog at Erik Holther blev valgt til dirigent, Erik modtog valget og kunne konstaterede at generalforsamlingen, var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.
Formandens Beretning
Søren gennemgik BC´s aktiviteterne i 2005 - fra OG i Sverige, over sommerfest i Ungarn, til julefrokost i Japan. 8-kampen med Jæger som vinder for 6. gang, og kunne konstatere at vi havde haft et lille fald i tilslutningen, til de enkelte discipliner i 8-kampen, gennemsnit på 18,1 mod 20,0 året før, men glædede sig over at vi da havde set 37 forskellige i årets løb, samt at vi havde set yderligere 5 til den yderst vellykkede sommertour til Budapest. Formanden fremhævede og takkede Otto, de Bang og Hallberg, for det store arbejde de havde gjort ifb. Buda-touren. Otto fik også stor ros for sit ”redesign” af vores hjemmeside, som i sit nye udseende har haft over 9000 besøgende. BC family havde et enkelt arrangement, som desværre kun havde formanden samt familie som deltagere, så family holder pause i 2006. Formanden så dog lyst på fremtiden, ved indgangen til vores 17. år er vi 43 medlemmer og har et prøvemedlem, som vi forhåbentlig ser til fisketuren, og der udover gjorde det ikke noget hvis vi fik et par stykker mere med, men ikke for en hver pris.
Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
CdB kunne konstatere, at foreningens økonomi er i topform. Indtægter ligger over budget (primært pga. kursgevinst) og udgifterne er holdt under budget. Budgetteret underskud på 37 tkr for året blev til et ”nul-resultat”. Regnskabet blev godkendt.
Fremlæggelse af budget for 2006
Der budgetteres med kontingentindtægter på niveau med i 2005 og en mindre tilgang af nye medlemmer. Udgifterne til 8-kampen løftes for at give plads til lidt flere ”dyre” arrangementer. Samlet budget lægger op til et lille overskud på 6 tkr. Budgettet blev godkendt.
Fastlæggelse af medlemskontingent og indskud
Kontingent uændret og indskud for nye medlemmer blev foreslået til 3 tkr., hvilket blev godkendt af generalforsamlingen.
Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsens forslag om at al post til medlemmerne, også indkaldelser til OG/EOG fremover vil blive fremsendt elektronisk via e-mail, og at det er det enkelte medlems egen pligt/ansvar at BC har en valid E-mail adresse, hvor han kan nås, samt at BC ikke har ansvar for evt. mail som går tabt i cyperspace. Det er samtidig det enkelte BC medlems pligt at følge med på www.bluecircle.dk her vil alle arrangementer være publiceret. Forslaget blev godkendt som vedtægtsændring af generalforsamlingen.
Indkomne forslag fra medlemmer
Forslaget fra Jesper S om, at der til julefrokosten skal serveres traditionelt dansk julebord, blev ikke vedtaget. 9 stemte imod og 5 stemte for forslaget.
Forslaget fra Jesper O om, at der til OG ”fri påklædning” - blev ikke vedtaget. 3 stemmer for og 2 der undlod at stemme. Øvrige stemte imod.
Discipliner BC Mange Kamp 2006
Indsæt link
Valg til bestyrelsen
Det blev vedtaget at udvide bestyrelsen med ét medlem med nyvalg til Ole Skjold Hansen. Jan Hallberg, Christian de Bang (bestyrelsesmedlem i 10 år. Tillykke og skål i champagne.) og Arnt Gustafsson blev genvalgt til bestyrelsen.
Valg af formand
Søren Bruun blev valgt med applaus – for 10. gang. Tillykke og skål i champagne
Valg af revisorer
Revisorerne Henrik Aakjær og Jesper Pedersen blev genvalgt af forsamlingen.
Kåring af årets BC’er
Der var stor tilfredshed blandt medlemmerne med, at året BC ikke blev fundet i bestyrelsens ”egne rækker”, men gik til Christian Juul. En rigtig guttermand og BCer.
Kåring af årets Dummy
Her var der i år RIGTIG mange kandidater, men valget faldt på Henrik Merót, der modtog ”dummyen” med et smil. Første gang som Merót. Den tidligere var som Henrik Andersen.
Eventuelt
Sommerfestudvalg blev etableret – bestående af Peter Lundsgaard, Jan Bonke og Per Klarskov. Vi glæder os til denne cocktail af tradition, folkelighed og vildskab….
Otto vandt lodtrækningen i SMS konkurrence ved at gætte et medlem: Henrik Jæger var det rigtige svar. 12 deltog i konkurrencen.
Budapest udvalget (Jan, Otto og Christian) fik hæder og champagne for året bedste arrangement. Valgt ved afstemning på generalforsamlingen på forsalg af Jesper S.
Ellers blev punktet (som sædvanlig) brugt til at diskutere foreningens mål, visioner og ambitioner. En nyt emne kom på banen og blev diskuteret livligt. Er BC en klub, der går i graven med de yngste af de nuværende medlemmer – eller skal vi sikre tilgang af yngre årgange / junior medlemskab.
· Det kunne være at foreningens ”sønner” skulle overtage foreningen, når de bliver voksne?!
· Eller skal vi gå efter et glidende generationsskifte?
Debatten fortsatte under middagen og kan også ”leve videre” på hjemmesiden: BC.dk/debat
Generalforsamlingen sluttede med et BC leve for foreningen.
Referent
Arnt Gustafsson
Se billeder fra BC OG 2006 her
|