Så var det blevet tid for at få lidt kultur ind under huden, sammen med familie (kone, kæreste, børn, bedsteforældre, venner, naboer) besøgte BC Family, søndag den 9. oktober Matiseee udstillingen på Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. Hvor Vi kl. 11.00 deltog i familierundvisningen, her var der specielt taget hensyn til børnene, som der også var mange andre aktiviteter for, denne dag i Louisianas Børnehus.
Matisse – Et nyt liv
Efterårets Matisse-udstilling på Louisiana er en enestående skandinavisk begivenhed.
Udstillingen, der præsenterer en ny og original indgang til Matisses værk og sætter fokus på de sene værker, er tilrettelagt af Louisiana i samarbejde med Musée du Luxembourg i Paris.
Mit "seconde vie", mit andet liv, kaldte Henri Matisse de sidste 14 år af sit liv, tiden fra hans alvorlige operation i 1941 til hans død i efteråret 1954. De år var for Matisse en stor foræring; han følte, at operationen gav ham et ekstra liv, og trods skrøbeligt helbred og høj alder blev disse år præget af en kolossal livskraft og produktivitet. Den uventet forlængede levetid førte til en usædvanlig udfoldelse, kulminationen på et halvt århundredes arbejde, men også en radikal fornyelse.
Louisianas udstilling fortæller ligeledes – med ca. 150 værker fra en lang række udenlandske museer og privatsamlinger verden over – historien om et betydningsfuldt
venskab. I årene 1941-1954 førte Matisse en unik korrespondance med den franske
satiriske tegner og forfatter André Rouveyre (1879-1962), hvori hans stadige produktion og nytænkning spejles og brydes.
Udstillingens idé er at præsentere de omtalte værker i samspil med de refleksioner, der bærer dem. Den omfatter således alle aspekter af Matisses værker: malerier, illustrerede bøger, tegninger, gobeliner og et udvalg af små og meget store farveklip.
|