BC Sommerfest i Dyrehaven
Se invitation til sommerfest her
Vi mødtes klokken 1600 ved den Røde Port ved Furtunen i Dyrehaven, hvor vi efter diverse lege (som kun skræmte dyrene lidt) under ledelse af gamemaster Henrik Nielsen, på fods begav os til Kongekilden, hvor aftenens/nattens fest skulle finde sted.
På Kongekilden var der dækket op til middag for os i et stort telt. Da maden, 3 retter med vin ad´libitum var indtaget, og cognacen skænket - var der kareoke sang ved festdeltagerne - og derefter åbnede baren med specielle "BC priser" = kun lettere opskruet.
Herefter spillede et gammelt rockband op til dans med 5000 watt så teltdugen og trommehinderne blafrede. Klokken 0300 sluttede festen, og så var det bare at gå gennem dyrehaven eller finde en taxa hjem.
|