BC Surprise 2024
BC Surprise var et kombineret; Hold O-løb med DOT/fotosafari rundt i København.
Der var en moderat fysisk udfordring, det meste transport foregik dog med S-tog/Bus/ metro/havnebus, men vi kunne ikke helt undgå at få lidt sved på panden.
Vi mødtes på: Vinøs, Lergravsvej 30, 2300 København S, kl. 1400
22 BC´ere var mødt og efter lidt kaffe/kage, blomster til Ulrik Damsgaard for sin BC Disciplin nr. 200 og gennemgang af reglerne for dagens konkurrence gik det løs. Inddelt i 7. hold skulle de brave BC´ere finde rundt i noget for mange helt nyt og ukendt; nemlig offentlig transport i Hovedstaden organiseret under DOT. Det lykkes dog alle at downloade DOT appen så dagens billet kunne købes.
Kl. 14.30 fik alle hold lov at trække en kuvert med dagens opgave, som gik ud på at besøge 10 S-tog/Metro stationer, som bevis for dette skulle skiltet på perronen fotograferes. Der ud over skulle hvert hold finde og tage selfie ved 6 ud 12 trukne statuer af forhistoriske personer, ikke 2 hold havde samme udvalg.
Efter et kvarters forberedelse gik det for alvor løs og holdene spurtede mod nærmeste station, der blev googlet på livet løs mens Metroen snoede sig under vores gamle hovedstad. - Hvor er det lige at rytterstatuen af Christian den V står? Hvor sidder Karen Blixen? Og Søren Kirkegaard der er 2 statuer! hvilken er nærmest på ruten?
På Orient Kaj skulle der tillige tages selfie med alle på holdet, her blev flere hold overrasket over hvor hurtigt toget kørte tilbage mod centrum igen, og måtte vente 5 minutter på det næste. De største udfordringer var når der skulle skiftes togsystem fra S-tog til metro og omvendt, her så flere bagenden af S-toget, andre var snyde heldige og kom lige i rette tid til næste forbindelse.
Men efterhånden fandt holdene ud af systemet og fik besøgt både Skjolds Plads, Carlsberg og skiftet til F linjen og KB Hallen, alle fik også styr på de historiske monumenter som blev forevigede med de glade BC´ere med tungen ude af halsen.
Der var sat en max tid på 3 timer for at finde de 10 stationer og 6 monumenter og nå i mål på Lergravsparken Metro station, og det nåede alle hold. Hurtigst var holdet bestående af ; Arnt, Henrik Schwenn og Formanden, de brugte 1 time og 58 minutter. 2. hold i mål var Claus Tand, Merot og Rene som kom i mål 14 minutter efter. Tredje hold i mål bliver Skjold, Låsen og Robert som får sendt deres Mål SMS 5 sekunder før Aakjær, Schønne og Thomas. 55 minutter efter vinderne kom sidste hold; Holther, Weile og Qvitzau i mål.
Trods den store fysiske udfoldelse tror jeg faktisk at de fleste syntes at det var ret sjovt, og kunne måske finde på en anden gang at køre med tog/metro (selvfølgelig hvis der ikke er nogen som ser det) og så fik nogle øjnene op for hvor mange flotte statuer/monumenter som der er i København.
Se billeder fra BC DOT O-løb/Fotosafari
Resultat BC DOT O-løb/Fotosafari 2024 |
|
|
|
1 |
Arnt Gustafsson |
1 time 58 min. |
1 |
Henrik Schwenn |
|
1 |
Søren Bruun |
|
|
|
|
4 |
Claus Hyldgaard Olesen |
2 timer 12 min. |
4 |
Henrik Merot |
|
4 |
Rene Bang Hansen |
|
|
|
|
7 |
Morten Jensen |
2 timer 15 min. 1 sek. |
7 |
Ole Skjold Hansen |
|
7 |
Robert Kreijtz |
|
|
|
|
10 |
Henrik Aakjær |
2 timer 15 min. 5 sek. |
10 |
Jesper Schønnemann |
|
10 |
Thomas Beyer |
|
|
|
|
13 |
Jesper Olesen |
2 timer 27 min. |
13 |
Otto Neubert |
|
13 |
Peter Juul Ottesen |
|
13 |
Ulrik Damsgaard |
|
|
|
|
17 |
Christian Kauman |
2 timer 36 min. |
17 |
Jørn Kahle |
|
17 |
Michael Foldbjerg |
|
|
|
|
20 |
Erik Holther |
2 timer 53 min. |
20 |
Henrik Qvitzau |
|
20 |
Michael Weile |
|
|
|
|
27 |
Alle Andre |
|
Ole Skjold har igen overtaget den Gule trøje
Men det er rigtig tæt og spændende i toppen! - De fire første i stillingen er indenfor ET point, når der næste gang (som er årets finale Riffelskydning), kan trækkes endnu et mindre godt resultat fra. Det bliver et brag af en Finale
BC 8-kamp stilling efter 7. disciplin 2024
Tilmeldte Ingen tilmeldte endnu. Log ind for at tilmelde dig.
|