Blev afviklet den 17. og 18. maj i forbindelse med BC Drengeturs sejladsen i det Græske Ø-hav.
Selve BC disciplinen var to delt, først en Kapsejlads, og derefter en test af Sømandsskab.
Første del den 17. maj, var er Kapsejlads i de inddelte både, fra bugten på Ydra og rundt om øen Dhokos en distance på ca. 30 sømil. Vi startede ud med meget lidt vind, Tanden og Låsen gik mod nord, mens Kauman og Co prøvede at gå sydligere.
Tanden og Låsen fik vind først og det blev afgørende, Kauman og besætning kunne så ligge en halvtime og se på at de andre bare fløj derudaf, men endelig kom vinden også til dem, og så kom der fart på, de halede kraftigt ind på de 2 andre, men lidt for sent, de kunde ikke helt nå op.
Claus tand krydsede mållinjen i bugten, først med Låsen lige efter (9 sek.). Et par minutter efter var Kauman i mål, men da lystallene blev regnet ud, skiftede de 2 første både placering, men alle 3. både var inden for 90 sekunder, efter næsten 5 timers sejlads.
Anden del disciplin den 18. maj i "Greece 2023" var en fællesprøve i Sømandsskab, der blev holdt for svaj en bugt i Idhra-golfen.
Sømandsskabs Konkurrencen, der skulle gennemføres af 2 personer sammen (sammensat ved lodtrækning), bestod af 3 trin:
- Padling i gummibåd rundt om alle tre både.
- Neddykning til og opsamling af gryder, der var fastgjort til en plastflaske 3 meter under overfladen.
- Binde et pælestik.
De fleste mestrede padling, dog med en enkelt undtagelse, da holdet lykkedes at kæntre i gummibåden ved ombordstigning – ingen nævnt.
Det viste sig, at den største udfordring for de ellers veltrænede medlemmer, var neddykning til 3 meter for at hive flaske og gryder op – det var vel nok her, at vi var tættest på at komme hjem med færre deltagere end vi var taget afsted – igen, ingen nævnt…
At binde et pælestik viste sig ikke at være noget problem, hvilket vel blot var en understregning af kundskaber, tillæring og interesse under hele turen.
Det hele blev beregnet og gjort op, da vi var i havn i Poros. - Så ved aftenens middag på "Taverna Karvalos" kunne Michael Weile hyldes for sejren, han vandt foran Tem Sander, med Stig Arve Jepsen på tredjepladsen.