Årets 5. BC Disciplin var Badedyrsløb, og vi havde koblet os på VM i Badedyrsløb
Badedyrsløbet gik ud på, at et hold (2 personer)skal nå så mange poster på 1 time, som det er muligt, imens de transporterer deres badedyr med sig rundt. Posterne kan være til lands, til vands, under vand og i luften. Det hold, der finder flest poster, vinder.
Efter et par ærgerlige afbud var 18 BC´ere og en del gæster mødt frem denne dejlige søndag morgen til hvad der må betegnes som augusts bedste vejr. Det kunne kun blive godt og det blev det!
Efter morgenmad i BC teltet, lidt briefing og holdinddeling lød startskuddet til VM i badedyrsløb kl 10.00. Alle spurtede afsted på prologen. Weile og Aakjær prøvede en alternativ rute men blev hurtigt vist tilbage på sporet.
Den første km var obligatorisk og indebar 2 våde passeringer af kanalen. Herefter blev løbet givet frit og BC´erne spurtede i par, iført Haribo badedyr der ud af. Man kunne selv bestemme ruten, der var 25 poster skulle findes og på mange af dem var der en opgave som skulle løses, så som; klatring, svømning, planken ud, løft af tunge ting, puslespil, is spisning, selfie, osv..,
Hurtigløberne Merót og Stig Arve var først i sporet og fandt og udførte opgaverne på 21 poster, hvilket gav sejren i BC Badedyrsløb og en 12. plads i VM, lige efter med 20 beståede poster kom Peter Ottesen og Otto som jo næsten var på hjemmebane. Ulrik og Erik var det BC hold som gjorde det tredjebedst med 19 klarede opgaver. BC feltet blev afslutter af brødrene Olesen med 12 point.
Alt i alt en van (d) vittig dag med en sjov ny BC disciplin, jeg hørte mange sige at de blev glædeligt overrasket og at det var rigtig skægt og super hyggeligt, og det hverken var for crowded, koldt eller fysisk umuligt at gennemføre, og at de 60 minuter som løbet varede gik alt for hurtigt!
Efterfølgende blev mange også hængene efter præmieuddelingen, og fik et par øl/sodavand i det gode vejr i Amager Strandpark.