Det var blevet tid for årets sidste BC disciplin - Bueskydning hvor årets BC mangekampvinder skulle findes og kåres.
Vi mødtes i Lyngby Bueskyttelaug hvor de 23 fremmødte BC´ere fik en grundig introduktion af Henning fra Bueskyttelauget. Hvad er op og ned på en bue og hvordan sættes pilen på.
Efter tre træningsrunde var det alvor. 6 runder a 3 pile. Den der fik flest point efter de 18 pile var dagens Robin Hood. Så en disciplin hvor lodtrækning, vejr og tekniske uheld ikke spillede ind. Høj koncentration og fin ro under afviklingen. Det var trods alt også sæsonfinalen.
Da de 18 tællende pile blev talt op, var resultatet følgende: Henrik Schwenn vinder med 165 point ud af 180, et point foran det nye prøvemedlem Jørn Kahle (der for anden gang havner på podiet, nu med en andenplads), og med ikke overraskende altid skarpe Henrik Jæger på tredjepladsen med 161 point.
Længere nede havner de 2 mesterskabskandidater Tinning og Aakjær som henholdsvis nr. 7 og nr. 19. Ingen af den kan bruge de resultater i det samlede (det var et af de 2 resultater som de trak fra).
Hvilket betød at årets mangekampsvinder blev Henrik Tinning.
Efter dagens disciplin var der pizza til de sultne på et nærliggende pizzaria. Herefter var det hjem til resterne af søndag d. 13.11.
Mvh Peter O.