Og sandelig om der ikke mødte 25 friske lystfiskere denne dejlige lørdag morgen, for at fiske i Simons Put & Take i Veksø.
Det var heldigvis super vejr og nogenlunde friske ansigter der mødte frem.
Regler, tips og tricks blev uddelt af Simon som har søen og så gik vi i gang, med stor optimisme, for vi vidste at der var udsat 2,5 tons fisk igennem de sidste uger før vi kom.
Så det var kun et spørgsmål om hvor mange fisk vi ville fange.
Først med noget krogen var Schønnemann som desværre måtte se en stor regnbueørred hoppe af krogen inden han fik halet den i land.
Fisk var der mange af, vi kunne se dem, men fanges ville de ikke…….
Lohmann fangende dog et meget flot eksemplar på 5,1 kg, Kim fiskede med en plastikorm og trekrog, og ikke som Simon sagde med Powerbait som madding og vandt konkurrencen foran, Michael Basch med en Skalle på 71 gram. (rygtet var at fighten var hård og tog 21 sek.).
Alle andre måtte se slukøret til, men der blev serveret morgenmad kl 8.30 og grillpølser da konkurrencen var færdig, så meget hygge og en god dag, på trods af de manglende fangede fisk.
PB