BC Pickleball 2021
Søndag den 31. oktober 2021 - KFIU Hallen i Valby - Årets 5. disciplin
Rævene var mere snu end Geparderne.
Nej det er ikke et citat fra Kammerat Napoleon eller en naturfilm fra BBC.
Det var resultatet af BC Pickleball konkurrencen søndag d. 31.10. Forklaring til slut i dette referat.
I Valby en søndag eftermiddag med 4 badmintonbaner og nogle lidt for store bordtennisbat samt 17 BC medlemmer. Det var rammerne for BC Pickleball. Et spil der er en blanding af bordtennis, badminton og tennis.
Vi skulle spille double – så det voldte arrangørerne betydelige udfordringer - at løse et sidste øjebliks afbud da vi blev 17 i stedet for 18 deltagere. Det lykkedes til sidst, men det er ikke så nemt, så det bliver rimeligt for alle.
Gruppekampene blev spillet i 2 grupper hvor alle mødte alle, over 1 sæt til 11 – men der var mange kampe der tog ret lang tid, før der kom en afgørelse. Alt i alt et sjovt spil – hvor alle kunne være med. De 2 ubesejrede gruppe vinderer mødte herefter hinanden i finalen. To’ erne mødtes i kamp om tredjepladsen, osv.
Forklaringen på overskriften er; at hold lodtrækningen foregik ved et godt gammeldags Sorteper spil – så der var hold gris, ræv, dino, løve, høns og så videre.
Og rævene (de snu) det var Tinning og Rene – som vandt finalen over geparderne Jæger og Formanden, ulvene Weile og Bergsbo vandt B finalen. -PJO
Stadig i gult, for 5. gang i år; Henrik Aakjær