Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 16
Besøgende i alt : 2805380
Medlemmer i alt : 38
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

BC aktiviteter

BC aktiviteter giver dig en oversigt over hvad der er sket ved diverse arrangementer såsom sommertouren, BC business og BC family samt referater fra Ordinær Generalforsamling og Ekstraordinær Generalforsamling.

BC Sommerfest 2024 28/09/2024

"Sommer, Sommer og sol. - Havet og blæsten og duft af kaprifol...."

Et af BC sommerfestens mange store højdepunkter var da 41 mand og kvinder skrålede til Birthe Kjærs kendte svinger. Så smukt, så højlydt at selv den "lokale" DJ fra Rødby var imponeret. Krofatter Morten fortalte at DJ’en aldrig havde oplevet så engagererede gæster før.

Vi startede sommerfesten med at besøge nogle engagerede københavnske udvandrede, der har etableret bryghus og spisested i en af længerne på Søllestedgård gods. Anne og hendes søn Victor gav os en introduktion til deres ølbrygning og historien, der gik forud for deres lokale eventyr. Herefter fik vi en overdådig frokost, som Sofus havde jongleret på plads i køkkenet. En hel fantastisk frokost, der blev skyllet ned Lolland Bryghus gyldne dråber. Stedet er klart et besøg værd, når man kommer til de kanter.

Efter frokost blev kursen sat mod Femø. Bilerne blev indkvarteret på Kragenæs Camping og med en hilsen fra turens eneste regnbyge invaderede vi den ene salon på færgen. 1 times skøn sejltur med udsigt til de små øer og Dodekaliltten, som flere besøgte om søndagen. Ombord var der sørget for lækkerier, øl, vand og vin til overfarten. Snakken og humøret var helt i top.

Vel ankommet til Femø blev vi modtaget af et livstykke uden sammenligning. Den lokale ø-entusiast Annelise stod klar til at guide os fra færge op til Femø Kro. Annelise ved alt om øens historie, fauna, beboere og er kort fortalt et omvandrende og fortællende lokalarkiv. Meget mod til sin vilje fik hun ca. 2 timer til at komprimere hendes normale 4 timers program og vi fik masser historier med på vejen. Der blev fortalt om øens malede bænke, lokale skæve eksistenser, hendes indsats for at få kunst og kultur til øen og naturligvis anekdoter om kvindelejren.

Beriget med masser af historier kom vi frem til kroen og blev indkvarteret på værelser i bygninger overfor Femø Kro. Bygningerne er fra midt 80’erne, en sand tidslomme og har virket som lejrskole og konferencecenter.

Festmiddagen blev sat i gang med bobler. Forretten en altid vindende rejecocktail efterfulgt af rigeligt saltet oksemørbrad med lækkert garniture. Desserten var klassisk med is og knas. I det hele taget en herlig klassisk ø-kro-gourmet-oplevelse med masser af vin. Under middagen havde vi underholdende indslag med fælles skønsang så taget det lettede. Kahoot med spidsfindigheder og indlagte fælder. Højdepunktet for underholdningen var uden tvivl entreen af 5 Elvis-kloner. Fantastisk performance, masser af guld, kast med svedige klude og trusser. Ikke et øje var tørt og dansegulvet behørigt åbnet.

Ved ikke hvornår festen sluttede, men humøret var højt, glassene fulde og danselysten i top, da referenten lå på langs.

Retræten fra sommerfesten startede med morgenmad og tiltrængt kaffe. Alle rutinerede festløver og løvinder var stort set klar til en skøn formiddagstur på gåben til færgehavnen og alle mand nåede ombord. Snakken og samværet var igen i top indtil vi nåede Kragenæs og blev fordelt i de ventende biler.

Tak for endnu en fantastisk sommerfest. Det var en kæmpe fornøjelse!

Peter B, Henrik B, Jesper P og René B 

Se billeder fra BC Sommerfesten 2024 her

Følgende BC´ere med eller uden fruer deltog i Sommerfesten:

Henrik Schwenn
Otto Neubert
Michael Baasch
Jesper Pedersen
Thomas Beyer
Morten Jensen
Claus Hyldgaard-Olesen
Erik Holther
Henrik Qvitzau
Peter Bisgaard
Søren Bruun
René Bang Hansen
Henrik Bergsbo
Michael Weile
Jørn Kahle
Lars Hammer
Søren Olsen
Tem Sander
Jesper Schønnemann
Jens Kjeldgaard
Stig Bruun Andersen
Henrik Merót
Robert Kreijtz

 


TILBAGE


PRINT