BC Julefrokosten
Vi startede 23 forventningsfulde, julefrokostparate unge og glade BC ere mødte op på det mørke indre Nørrebro. I en kælder sort som kul og duftende af frisk urin havde Martin samlet og renoveret ca 30 flippermaskiner fra 1970 og 80 erne. Der skulle dystes på 6 meget forskellige maskiner, før aftenens vindere kunne findes. Efter 3 timer med jubelråb, let skubben ( for at undgå tilt ), dyb koncentration, kugletrilleri og følelserne uden på tøjet og en bajer hånden var slaget afgjort og som så ofte før gik sejren til Henrik Jæger. Peter Juul havde lidt problemer med timingen og broerne over A’mar County, så han nåede først frem med flere timers forsinkelse. Flere gange var en af hans passive kugler dog bedre end Morten lås i værdige indsats.
Således udmattede, sled vi os gennem sne og slud den lange vej til bryggeri Brus, hvor en julemenu med tilhørende bryg skulle indtages. Der var lagt op til en lidt anderledes julefrokost og det kulinariske var da også alt andet end traditionelt julebord med pils og snaps i stride strømme. En 4 retters smagsløgstimulerende og til tider provokerende fortolkning af julens glæder blev ledsaget af passende bryg. Nogle vil påstå nr 2 øl var udrikkelig og der var da også mange sjatter af denne stærkt citrusinspirerede øl, der måtte hældes ud i vasken. Til gengæld var der stor glæde over de resterende bryg, der vist gled nemt igennem halsen på de nu 24 BC ere.
Stemningen fejlede ikke noget og lydniveauet var højt, sikkert pga. akustik eller blot mange glade mennesker. Tikamps resultaterne og alt andet formalia er beskrevet i andet referat , men årets vindere blev behørigt fejret og omgange vist nok givet af de glade vindere. Efter alt for meget stærk og fyldig øl tumlede de sidste på en lille bar ved Skt. Hans torv for en enkelt GT.
Regnen havde slettet alle spor og umuliggjort en travetur hjemad, så skjoldets kønne privatchauffør måtte forbi hareskoven med undertegnede ( tak )
Tak for i år og glæd jer til OG Kh Claus
Se billeder fra julefrokosten her
Følgende BC´ere deltog i julefrokosten:
Henrik Schwenn Otto Neubert Stig Arve Jepsen Lars Hammer Michael Baasch Henrik Bergsbo Morten Jensen Erik Holther Michael Weile Tem Sander Søren Bruun Kim Lohmann Jesper Rebien Olesen Michael Foldbjerg Henrik Aakjær Arnt Gustafsson Henrik Jæger Ole Skjold Hansen Henrik Merót René Bang Hansen Henrik Tinning Claus Hyldgaard-Olesen Jesper Pedersen Peter Bisgaard
Årets top 3 i BC 7-kampen 2021 = 3 x Henrik:
Jæger, Aakjær og Schwenn.
Og så 2 glade præmievindere i BC Sweepstake
Michael Foldbjerg som havde købt Jæger & Aakjær og Henrik Schwenn som havde købt sig selv
|