|
Se invitation til Sommerfesten her Side 2
I denne kolde juletid - se børnlille ; nu falder sneen åh så hvid. Ja, sådan starter enhver fortælling. Der er dog lige den lille forskel, at denne fortælling er et rigtigt sandt sommereventyr!
Jan Hallberg og undertegnede, samt vore koner startede tidligt, ja endda før andre var kommet hjem fra værtshusene. Det var morgenen den 22. august 1998, en lidt kold og regnvåd morgen. Der blev læsset øl i tønder og tapanlæg, samt et par sodavand ombord på traileren. Derpå af sted for at hente bussen på Amager. Der stod bussen. Der stod også en fortabt søn fra Woodstock perioden.
Fænomenet præsenterede sig som Bjarne og var for øvrigt vores chauffør i denne weekend.
Stop - Lyngby station lige ved Apoteket. Undskyld, men hvor er dette Apotek, som vi skulle mødes ved? Det var blot et af de spørgsmål, som brød morgenstilheden - selvfølgelig udover, chu-bang, chu-bang, chu-bang, Chr. De-Bang, han havde en lånebil fra værkstedet, og dette vidunder kunne absolut høres. 10 min. for sent kommer en Previa fræsende op mod bussen, resolut bremsende, Bakgear, for Satan, uden at orientere sig bagud DYYT. Ja, Crêpe Robert med frue var også ankommet.
Stop - Humlebæk Station lige ved Humlebæk Centret, smart egentligt. Yes, morgenbrød og de sidste B.C.´er med fruer smøg sig ombord, her op ad morgenen i det nordsjællandske. Hvad Fanden, er der ikke øl i taphanen?. Nej, for der er ikke 230 V ombord. NU var alle samlet på vej mod et ukendt rejsemål i det svenske. Fy, Fann!!!.
Stop - Færgen. Ombord, for Satan, det gælder 4 rammer øl. Ja, der blev handlet flittigt ind. Chokolade til de efterladte børn i det danske, tyggegummi til de sene timer i det svenske, samt tømmermændsoprettere til dagen derpå. Turen forløb ganske godt på vej ud af Helsingborg. Men så ophørte skilte, og derpå gik vores Woodstock-levning lidt i sort. Vi forsøgte at bakke på en svensk motorvej - dog med held. Vi skiftede spor fra det ydre til det inderste højre drejespor - også med held - selvom det blev foretaget indenfor ganske få meter. Imens alt dette gik for sig, indtog vi den medbragte kaffe og te, samt morgenbrød og små listige til hals- og maveregionerne. Hvor utroligt dette end måtte lyde, så er det sandfærdigt. Der blev også udskænket en dåseøl - eller måske to dåseøller - i bussen resten af vejen.
An(d)eby ret forude. Brio og HAAG`s legepladser har domicil i denne Walt Disney by. Hallberg svinger med armene og beretter om sine bedrifter her i området. Efter sigende er der flere steder, hvor han ikke kan vise sig mere. Sunds Herregaard om én kilometer. Vores maver knurrer som havde vi et kobbel slædehunde medbragt.
Smørgås, med alt hvad øje og smagsløg vil lade sig begære af. Hallberg beretter om maden. Den lever fuldt op til Hallbergs beskrivelser. Dog mangler vi en lille kradser til det store flotte sildebord. Hjortepate, elgsdyrragout og meget mere fra samme gourmetopfattelse af et veldækket svensk frokostbord.
Gode værelser med en flot udsigt ud over en sø så idyllisk, som var det malet. Gode senge, et rummeligt værelse med plads til fruernes beautybokse, rober og skokasser. Jo, vi var godt hjulpet, ja det var vi.
Mødestedet var søpavillionen, en rigtig knaldhytte med øltappeanlæg og køleskab. Der var også en del borde, og det var her at vi grupperede os for derefter at blive informeret om de udfoldelser, som vi skulle igennem. Lyst og kampgejst hørmede fra os kombattanter - vi trippede for at komme i gang med udfordringerne.
Det mindede mest af alt om en OL-udtagelse for blinde og svagtseende! Der blev lagt kræfter i skovøkser placeret i træstub blindroning, udført af mixdubbel med seende rorgænger, alkoholfri ølstaffet på skrånende og glat underlag. Der var også tid til en lille én til hals- og maveregionerne.
Vi blev informeret vedrørende aftenens clou. Skuespil og operette, udført af os på dette tidspunkt måske ikke helt appelsinfrie individer.
Middagen gik lige så hurtigt, som dårlig mave kommer bag på folk. Det, der var mest underholdende, var udlodningen af sponsorgaverne, det var meget flotte gaver. Vi fik også én lille skarp til hals- og maveregionerne.
Nu var der fest i bræddehytten. Festen var det ultimative højdepunkt i denne weekend. På loftet af denne bræddehytte sad der faktisk to ædru svenskere ved en mixerpult. Det var vores egen fest, derfor var der ikke nogle fulde svenskere - egentligt kun fulde danskere.
Så kom vi til vores egen underholdning. KlodsHans, Den Gamle Bedstefar i sengen og de værste syngespil i mands minde. Vi fik lige én lille skarp til hals- og maveregionerne - hvorpå vi drak videre.
Formanden udmærkede sig ved at kunne stave til IB frem til midnat og absolut ikke efter. Egentlig først hen ad mandag middag tror jeg. Crêpe Robert var nået til det sted i en mands liv, hvor manddoms prøven skulle udføres. Der skulle lægges arm, og den udvalgte var Henrik Jaeger. Det nok så omtalte ur blev lagt og armene placeret på bardisken. Hvem vinderen blev vides endnu ikke i skrivende stund, men Crêpe Robert glemte sit ur på bardisken og gik i sort.
Morgenmad i hold, stille samtale ved bordene, slentreture langs med søbredden. FED IDYL. Meget rart sted, denne Sunds Herregaard. Et sted uden alt for mange svenskere. Gaveboden skulle besøges, og det blev den. Den indeholdte alt tænkeligt lige fra pelshuer over Emil, udskåret træ, bordskånere til elgskobrøl på Hovmann`s dåse.
Venner, så går turen mod færgen. Ventetid på de sidste, meget stilhed i bussen. Lukkede man øjnene, kunne man næsten høre formanden holde en bragende tale. De sidste kom småslentrende op mod bussen. Crêpe Robert havde været rundt på gulvet, for han kunne ikke finde sit ROLEX. Han havde glemt demontagen ved bardisken, men nu var der ro igen. Crêpe Robert, ROLEX og Resten, sad placeret i bussen. Hallberg og Chu Bang holdt mandtal, alt stemte. Woodstocklevningen anbefalede, at vi skyndte os for at holde tidsplanen. Han begynder at overføre motorens absolutte og maksimale ydeevnedrejningsmoment via en højgearaksel og tandhjul gennem en kardanaksel til bagtøjet og ud i hjulene.
Ja, rigtigt læst, vi kører. Danmark, kære Danmark, hvor vi dog savner dig. 10 km. tilbagelagt. Stop for Satan, så stop da. En noget rystet og lettere branket Crêpe Robert kommer slukøret op gennem midtergangen. "Hallberg, min pung og mobiltelefon ligger på værelset". Hurtig afstemning pandekager til hele banden her til sommer. Ok, vi vender. Crêpe Robert, siger ikke ret meget mere end formanden på resten af turen.
Hjemturen går stille og roligt, der er ikke så meget liv i folk. Vi får lige én lille en til hals og maveregionerne, og så slumrer vi videre. Det er først ved færgen, at der kommer liv i kludene, især Henrik Andersens, han kendte ikke ordsproget klog mand tisser ikke mod vinden, men det gør han nu.
Spise pølser, gøre indkøb til ungerne derhjemme, strække ben. Humlebæk Centret. Knus og håndtryk, alle vinker og turen går videre mod Lyngby. Lyngby station. Knus og håndtryk, de resterende vinker og afhilser. Turen er næsten forbi. Der mangler kun at få kørt bussen i garagen og få pakket Woodstocklevningen ind i skabet til næste forestilling.
Dette var en lille gennemgang, som jeg husker turen til Sunds Herregaard. Tak alle sammen for en god og fredelig tur.
Hilsen Per Klarskov-Jeppesen
Se billeder fra sommerfesten her
|
