BC Cricket 31. maj 2015
Så oprandt dagen hvor BC for første gang skulle dyste i den ædle disciplin Cricket.
Cricket er en holdsport der spilles af to hold med hver 11 spillere på holdet. Den moderne form af spillet stammer fra England og har været en etableret sport igennem flere århundreder.
Cricket spilles verden over, men er i særdeleshed en populær sportsgren i mange af medlemslandene fra det engelske Commonwealth. Det vil sige lande som England, Australien, Indien, Pakistan, New Zealand, Bangladesh og Sydafrika. Cricket er, efter fodbold, den anden mest spillet sportsgren i verden (http://da.wikipedia.org/wiki/Cricket).
15 medlemmer mødte rettidigt frem kl. 10.45 ude hos Copenhagen Cricket Club (CCC) www.copenhagencricketclub.dk i Tingbjerg. Her havde arrangørerne allieret sig med to medlemmer fra CCC: Sheikh og Ahsan. De havde lovet at tage sig rigtigt godt af BC og sikre, at vi kom fik indsigt i reglerne omkring Cricket og ikke mindst afviklet en kamp!
Vi fik udstyret beskrevet. Et tungt bat, nogle hårde læderkugler (BC fik dog lov til at spille med en plastikbold) og ikke mindst introduktion til de gærde, som vi skal passe på. Banen var kridtet op og markeret med flag, så ingen kunne være i tvivl om, hvornår der var point.
Der blev prøvekastet og der var tydeligt, at nogle havde større talent end andre. Henrik Jæger demonstrerede en flot kasteteknik, som Sheikh bedømte til klubhold! Og Kim Lohmann demonstrerede en rigtig god koordination mellem bat og de indkommende bolde. Dette til trods for, at Kim insisterede på at holde battet modsat alle os andre.
Cricket disciplinen er en holdsport, så der blev inddelt i to hold.
Blåt Hold |
Hvidt Hold |
Arnt Gustafsson |
Claus Hyldgaard-Olesen |
Erik Holther |
Henrik Jæger Blomsterberg |
Henrik Aakjær |
Henrik Merót |
Jesper Pedersen |
Peter Juul Ottesen |
Kim Lohmann |
Søren Bruun |
Ulrik Damsgaard |
Tem Sander |
Michael Weile |
Morten Jensen |
Henrik Bergsbo |
|
En Cricket kamp kan vare mange dage. Vores blev dog planlagt ud fra 12 overs, hvilket betød 72 kast imod gærdet. Blåt hold vandt lodtrækningen og valgte at starte inde. Så hvidt hold skulle starte ude i marken og alle de blå spillere undtagen de to blå med bat tog opstilling ude på sidelinjen. Der skulle tages point ved at skyde bolden ud over sidelinjen eller løbe mellem gærderne, hvis man kunne få bolden skudt tilstrækkeligt langt væk. Blåt hold scorede 96 point på deres runs.
Så var det hvid holds tur. Blåt hold ud i marken. Strategien for hvidt hold var klart. Mange point – 97 var målet. For blåt hold gjaldt det om at få de enkelte spillere på hvidt hold ud så hurtigt som muligt. Blåt hold havde mest succes med deres strategi og vandt tydeligt 96-15 efter relativt hurtigt at have fået de hvide spillere ud ved enten at grube bolde eller væltet gærde.
Tusind tak for et flot fremmøde og god BC-kampånd på denne forårsdag.
Arrangørerne – Jesper P, Arnt Gustafsson, Tem Sander, Michael Foldbjerg, Ole Skjold Hansen
Et stort tak til Copenhagen Cricket Club ved Sheikh og Ahsan
Det blå Vinderhold