16 BC ere var mødt op til dette arrangement, og inden det kom endeligt igang, var der også deltagelese af samtlige 17 tilmeldte.
Spillerne blev ved lodtrækning delt ind i 3 grupper, hvor der umiddelbart blev lagt op til en dødsgruppe, bestående af – på papiret – stærke forhåndsfavoritter som Rask, Weile, Arnt, Ricco og ikke mindst de hårdt kæmpende Hovmand og Merot.
Efter mange intense kampe i det svært omskiftelige vejr blev der fundet 8 kvartfinalister. Og dog – der var lige 2 spillere i en gruppe, der var lige – Arnt og Ricco. Deres placering og indbyrdes forhold kunne ikke afgøre placeringen, hvorefter der måtte en afgørende tiebreak til mellem de to. Denne kamp var ved at give begrebet ”dødsgruppe” en helt ny dimension, da Ricco efter kampen stærkt udmattet og dehydret måtte trække sig tilbage og forlade anlægget før den efterfølgende EOG. Ricco meldes i klar bedring, og føler stadig kun han er 18 år ung!
Alle 4 kvartfinaler blev resultatmæssigt ensidigt, da alle 4 endte med resultatet 3-1.
Det gav en flot 5. plads til alle kvartfinale tabere, Ulrik, Arnt, Henrik B og Weile.
De to semifinaler stod herefter mellem Kim L vs Ole og Rask vs Erik. Kim L spillede sig med flot tennis forholdsvist nemt i finalen, 3-1, mens der var mere dramatik i kampen mellem Rask og Erik (Eller er det bare fordi Rask altid råber op når han spiller tennis???). Kampen måtte ud i tiebreak, før Rask kunne trække sig sejrrigt ud mod en flot kæmpende Erik.
Erik havde åbenbart brændt alt krudtet af, for i den efterfølgende kamp om 3. pladsen tabte han 1-3 til Ole.
Rask og Kim L leverede imidlertid et brag af en finale, der klart går over i historien som den bedste (og tungeste???) tennis finale i BC’s historie.
Kim Lohmann trak det længste strå, der blev afgjort efter en meget tæt tiebreak, og blev således en fornem vinder af tennisfinalen.