Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 12
Besøgende i alt : 2805440
Medlemmer i alt : 38
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

BC aktiviteter

BC aktiviteter giver dig en oversigt over hvad der er sket ved diverse arrangementer såsom sommertouren, BC business og BC family samt referater fra Ordinær Generalforsamling og Ekstraordinær Generalforsamling.

BC OG/2003 18/01/2003

Blue Circle Ordinær Generalforsamling 2003

Se Indkaldelse til OG her

Så er endnu et år gået! Vi skriver år 14 i BC´s historie! - Det var igen blevet tid for at pudse lakskoene og rense smokingen, vi afviklede BC´årets første og største event; Den Ordinære Generalforsamling med efterfølgende Gallamiddag.

Det hele blev afviklet den 18. januar 2003 på Hotel Admiral.

Valg af dirigent

Arnt Gustafsson blev valgt og kunne konstatere, at Generalforsamlingen var varslet i overensstemmelse med vedtægterne.

 

Formandens beretning

Søren gennemgik i sin beretning aktiviteterne i det forgangne år. BC 10 kampen som med enkelte undtagelser gik godt, specielt fremhævede han Markrace som årets sjoveste disciplin, desværre holdt billerne ikke helt til de vilde drenges kørsel, men stor tak til Per Klarskov og svoger for at stille biler tilrådighed. Skuffende var det at kun 10 BC´ere var mødt frem til finalen Laser Skeetskydning, som skulle vise sig at blive BC´s dyreste mangekamps arrangement nogensinde pr. deltager.

I 2002 var vi i gennemsnit 20,3 BC´er til disciplinerne mod 20,0 året før. Formanden fortalte også og de to EOG´ere, hvor vi måske efter et års pause (2003) igen kan komme på LO skolen.

Om BC Familys (Henrik Meróts) flotte arrangement på Flyvestation Værløse, og om BC Business manglende bedrifter, samt om Sommerfesten der trods afbud forløb strålende med Rally, som i gamle dage og fest hele natten på Hotel Falster.

Formanden rundede af med at takke BC´s sponsore og gøre status på medlemstallet som pt. er på 40, vi har 3 på venteliste som bliver inviteret til årets første BC 10 kamps disciplin.

Sørens beretning blev godkendt med applaus.

 

Fremlæggelse af revideret regnskab

til godkendelse Christian de Bang gennemgik regnskabet, der selv om indtægtssiden havde svigtet noget, viste et overskud på kr. 8,172 mod budget på kr. 5000. Regnskabet blev godkendt af forsamlingen.

 

Fremlæggelse af budget for 2003

Christian fik ligeledes godkendt budgettet for året, hvor der budgetteres med et nul resultat.

 

Fastlæggelse af medlemskontingent og indskud

Det blev godkendt at fastholde kontingent og sætte indskud til kr. 1.500.

 

Indkomne forslag fra medlemmer

Jesper Schønnemann fik godkendt sit forslag om, at når budene i sweepstake blev på 100 kr. skal budene være på minimum 50 kr.

Henrik Mérot fik sit forslag om at nedsætte et festunderholdningsudvalg til sommerfesten igennem. Udvalget for 2003 er: Henrik Mérot, Jens Valki, Jannick Ikov og Per Klarskov.

Der var forskellige forslag om, hvordan vi kunne forbedre mødedisciplinen i forbindelse med vores konkurrencer. Det blev vedtaget, at der vil blive fratrukket 3 point i slutstillingens netto-resultatet, hvis man kommer mere end 5 min. for sent til en disciplin.

Medlemmer der ønsker at modtage indbydelser pr. post skal meddele dette til bestyrelsen.

 

Discipliner BC Mange Kamp 2003

Jan Hallberg gennemgik BC Aktivitetslisten for 2003.

 

Valg til Bestyrelsen

Søren Bruun og Otto Neubert blev genvalgt til bestyrelsen og Erik Holther blev valgt ind på den ledige bestyrelsesplads.

 

Valg af formand

Søren Bruun blev valgt med stort applaus.

 

Valg af revisorer

Peter Bisgaard og Jens Kjeldgaard blev genvalgt til foreningens revisorer.

 

Kåring af årets BC'er

Jan Hovmand modtog Pokalen som Årets BC´er, i sin begrundelse kom Formanden ind på hans langvarige medlemskab, hans store iver i disciplinerne, hvor han altid der med fremme når det går hårdt fysisk for sig, hans sejr i 10 kampen 2002, hans evner som håndværker som mange medlemmer har gjort brug af, samt hans Pro VVS sponsorat på hjemmesiden.

 

Årets Dummy Årets Dummy kunne desværre ikke uddeles, da pokalen var blevet væk! (Senere udleveret til Niels Refsgaard)

 

Eventuelt

Per Klarskov vil undersøge mulighederne for at vi kan få tipsmidler til foreningen, da vi jo har sportsmanship som vores foreningsprincip.

Christian luftede ideen om, at investere foreningens kapital i AP Møller aktier, hvilket flertallet af de fremmødte medlemmer var positive overfor. Ulrik Damsgaard var i mod.

 

Referent: Arnt Gustafsson

Herefter gik vi videre til salg af online bannere og sweepstake.

Og så blev det hele efterfulgt af en god 3 retters middag med gode vine samt kaffe og avec. Efter en tur i natklubben gik de fleste videre i byen (Ketchup og Conrad)

Se billeder fra OG her

 


TILBAGE


PRINT