Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 12
Besøgende i alt : 2805103
Medlemmer i alt : 38
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

BC aktiviteter

BC aktiviteter giver dig en oversigt over hvad der er sket ved diverse arrangementer såsom sommertouren, BC business og BC family samt referater fra Ordinær Generalforsamling og Ekstraordinær Generalforsamling.

BC Efterårs EOG 2016 08/10/2016

Referat BC efterårs EOG den 8. oktober 2016 hos Copenhagen Boulder

 

Deltagere: Erik H, Jesper P, Henrik J., Henrik T, Henrik B, Michael W, Jesper O, Søren B, Morten J, Henrik Aa, Arnt G, Henrik M, Kim L, Jan Ha, Kim T, Ole S, Otto N, Jesper S; Ulrik D

 

Formanden bød velkommen til EOG og foreslog Erik Holger som dirigent. Da der ikke var nogen indvendinger mod dette, blev Erik valgt, og han gav straks ordet tilbage til formanden Søren Bruun (SB).

 

Punkt 1: Formandens beretning: 

BC har haft to 8-kamp aktiviteter siden forårets EOG (Atletik samt 12 meter sejlads) samt en forrygende Sommerfest på Munkebjerg Hotel med 36 deltagere. Alle aktiviteter har været gennemført med stor succes fra arrangørernes side. Dog skal vi nok fremover kraftigt overveje at investere i en DJ til Sommerfest arrangementer, det kan vi bare ikke styre selv…

 

På nuværende tidspunkt ligner Henrik J en stærk kandidat som vinder af årets 8-kamp (efter at have vippet Jesper O af pinden på vægklatring/pool efter EOG).

 

Årets sidste aktivitet er ”Luksus Mini Golf”.

 

Næste højdepunkt i denne kaliber er årets julefrokost. Der er sendt lidt info ud, men den endelige indbydelse afventer. Arrangørerne bygger op til noget godt!

 

Søren lagde også op til, at der fremsendes ønsker til næste års program. Ikke blot på EOG, men også via skema efter EOG. Alle input er velkomne!

 

Henrik Aas har meldt sig ud af BC efter mange år som værende betaler uden den store deltagelse. Så vi er nu 37 BC´erer.

 

Punkt 2: Status på Økonomi:

Den samlede økonomi for BC er rigtig fin. Budget for 2016 følges som planlagt på de fleste poster.

 

Der er budgetteret med et underskud på -11 KKr, men ender nok nærmere med et rundt nul.

 

Punkt 3: Eventuelt:

Der blev indsamlet input til 2017 aktiviteter. Alle opfordres til at komme med yderligere gode ideer. Bestyrelsen begynder snarest at se på det kommende års program.

 

Forslag fra Jesper Schønnemann:

Kan aktiviteter ikke planlægges således de gennemføres ”hurtigst muligt” for at undgå for meget spildtid? Eksempel er afvikling af sejlads, hvor der pga. kun to både blev meget ventetid.

 

Forespørgsel fra Henrik Merot:

Et par sønner af Bluecircle medlemmer er ved at forsøge at samle en forening baseret på de samme principper som BC.

I den forbindelse vil de gerne have input fra BC (erfaringer, gode indspark) samt måske prøve at deltage i et BC arrangement for at se hvorledes vi afvikler disse.

Søren B vil meget gerne stille op og give input til det mere formelle. Omkring deltagelse i et BC arrangement vil Bestyrelsen drøfte muligheden på førstkommende møde.

 

Forslag fra Henrik Merot:

Kan det skrives ind i vedtægterne, at der ved fester skal være en fast defineret playliste til musik?

Der var bred enighed om, at dette punkt nok ikke egner sig for vedtægterne. Bestyrelsen er dog enig i, at det er en problemstilling, der skal behandles. F.eks. som værende en fast del af den planlægning, som de ansvarlige for de enkelte festarrangementer sikrer som en del af planlægningen.

 

Afslutningsvis takkede dirigenten for god ro og orden under EOG.


Referat JP

 

Se billeder fra EOG her

 


TILBAGE


PRINT