Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 19
Besøgende i alt : 2805825
Medlemmer i alt : 38
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

BC aktiviteter

BC aktiviteter giver dig en oversigt over hvad der er sket ved diverse arrangementer såsom sommertouren, BC business og BC family samt referater fra Ordinær Generalforsamling og Ekstraordinær Generalforsamling.

BC Business på Christiania/2001 18/04/2001

BC Business på Christiania

Se invitation her

BC bizz har åbentbart ikke gode forbindelser til Vorherre, for det var en kold og våd aften vi drog til Christiania. Men det kan dog ikke have været vejret der har afholdt BC'ere for at møde op for det var ikke til at vide i forvejen!!.

Et noget skuffende fremmøde. Siger og skriver 2 BC medlemmer (Erik og Henrik A.) mødte op udover undertegnede og Ricco som havde stået for arrangementet. Dertil var der 3 gæster (ingen hunde). Og så havde vi fået et afbud på dagen. Alt i alt 7 personer - skuffende som arrangør når datoen nu var kendt i forvejen.

Vi startede med en times fortælling om Christianias historie, dens bygninger og filosofi. Christiania har faktisk 30 år fødselsdag i år, og vores vejviser havde været med i 23 år - så hun kendte Chrstiania godt. Det der undrede de fleste af os, var at alle på Christiania betalte alle lige meget for at bo der til fælleskassen, uanset om man boede i en skurvogn eller i en villa. Det var iøvrigt kun 1000 kr. om måneden - til gengæld ejede man ikke sin bolig. Så man kunne hurtigt regne ud at der de seneste år praktisk talt ikke har været nogen fraflytning. Tænk kun at betale 1000 kr. for at bo centralt i København!!

Fælleskassen havde en årlig omsætning på 14. mill. og herudaf betalte man lønninger til børnehave, postmand, renovationsarbejdere med videre, som arbejdede for fælleskassen. Derudover betaler man også forbrugsafgift til staten på så vidt jeg husker 1,6 mill. årligt. Alt i alt en meget organiseret boform som efter min vurdering ikke ligger så langt fra de mange bofællesskaber/kollektiver der findes rundt i landet. Måske lige pånær den lave pris.

Der er ikke mindre end 60! virksomheder på Christiania - fra store virksomheder som Nemoland og Spiseloppen til den mindste enmandsvirksomhed. Ja og så er der selvfølgelig også den berømmede pusherstreet - der sælger fjolletobak. Men det er kun et meget lille område af Christiania. Til oplysning er gram prisen ca. 60 - 80 kr. for en god kvalitet. Men der findes næste alle prislag og kvaliteter.

Den anden time forgik med en rundvisning på Christiania. Veteranbilsklubben var svær at komme videre fra. En flot Ford T (Anders And bil model - den med Rip Rap og Rup bagpå) tog en del tid. Trædrejeværksted, genbrugs byggemarked, økologisk børnehave, fritidsordning, købmand, skomager, cykelværksted, jordrenseprojekt, mange spisesteder, kunstnerværksteder mv. mv. En imponerede mangfoldighed af kreative virksomheder - de fleste momsregistrerede.

Man kan så altid diskutere det rimelige i hvorfor at en placering på Christiania skal fritage en virksomhed for de tusindvis af andre regler som andre virksomheder udenfor Christiania må indrettte sig under!!! Alt i alt et spændende besøg som vi kun kan anbefale til de mange der ikke kom. Peter O.

Med BC bizz hilsner

Peter Ottesen

 

 


TILBAGE


PRINT