BC Netværk i rundetårn – for Saturn hvor var det himmelsk !

Endelig oprandt aftenen hvor vi skulle i Rundetårn. Vi nående op på 17 personer bestående af blandt andre de ypperste repræsentanter fra BC herunder formand og 3 bestyrelsesmedlemmer, hertil børn,forældre og en ven.

Alle mødte vi foran det magtfulde tårn i mørket kl: 19.28 – dansk normal tid - som aftalt.  

Frage numero eins:  Ville det mon klare op – så vi kunne se stjerner – eller måtte vi  ”nøjes” med det næstbedste ?

Men før det var der et andet problem – tårnet stod der - Rock solid, men – aflåst !

Erik fik via et analogt telefonkald fat i Erling vores guide som netop stod halvvejs oppe i tårnet med en samling hedninge fra Kbh. Kommune. Det viste sig at der var sket en dobbeltbooking den pågældende aften.

Heldigvis kom han dog hurtigt ned og lukkede os ind og begyndte straks at fortælle om tårnets spændende historie og alle - børn som oldinge blev hurtigt bjergtaget af hans fortællinger.

Vi arbejdede os langsomt op i tårnet og hørte om begrundelse for bygning, byggestil og metode, Augusts fald hele vejen ned gennem kernen af tårnet, som vi så og hvor vi kunne kigge hele vejen op gennem tårnets midte .

Vi hørte om almanakken, Ole Rømer, Chr. VI, opmåling af Kbh. og begyndelsen på kortlægning af hele Danmark. Vi så ringerloftet og Københavns første gamle centrale klokke med tilhørende mekanik og så hvorledes hele loftet var ”ophængt gyngende/svingningsdæmpet” så svingningerne fra ringningen ikke forstyrrede observatoriet. Vi så og hørte om klokkeringning og klokke kimning, der som det eneste sted i København stadig foregår manuelt to gange dagligt.

Vi hørte om og så det mekaniske planetarium ophængt næsten helt oppe i tårnets top.

Så nåede vi ud på besøgsplatformen – den dagsturisterne ser ud over København fra – hvor Erling med sin laserpegepind udpegede Mars, Pollux, Sirius og Karlsvognen, Nordstjernen blandt flere. Det var rasende godt !! Der var langsomt ved at komme massive huller i skydækket og i stor eufori og ophævet stemning kom jeg til at love Erling stokkeslag hvis han ikke kunne få Saturn frem i kikkerten når vi kom helt op ! Vi kunne  dog stadig ikke se den med det blotte øje, (hvad i øvrigt er ekstremt svært og ikke videre givende). Han kikkede forundret på mig og mumlede et eller andet halvoffentligt forstokket sludder om at det kunne han ikke love !!!

Uanset ens tilgang til livet; det være sig den bibelske, Muhammed eller Big Bang teorien – så har Saturn da hængt der et stykke tid, så hvor svært kan det være !!!

Blandet op med hedningene og os gæve med BC batch gik vi op i observatoriet og vi fik manuelt skubbet skyde taget til side og Erling begyndte at indstille kikkerten, der er bygget i 1929 af den navnkundige Jens Olsen.

Nej vi måtte nøjes med Månen og alle kiggede begejstret, mens jeg olmt skummede indvendt af opsparet raseri og bryskhed.  Det tog heldigvis lang tid før alle fik set på Månen i meget stor forstørrelse med valgmulighed gennem flere objektiver og forstørrelser. Men den forbandelse hedningenes opblanding med os udgjorde og dermed den ekstra tid det hele tog – blev alligevel vores lykke.

Kikkende skævt ud af observatoriets lille åbning kunne vi skimte en opklaring og jeg fik Erling til at vende kikkerten mod Saturn – og så hang den der – SPOT ON !!!!!!!!!!!!!!! Kun nogle fik set den og skyerne gik igen foran.

Så forlod en del observatoriet – det klarede forbigående op igen – og jeg fik Erling til at sætte det allerstørste okular i kikkerten – jeg hentede det selv – nu skal det lykkes og så var den igen. Saturn i klart vejr i maksimal forstørrelse – skarpt  lysende blå-/lillat med ringene lige så tydeligt i hvidgulligt skær. Det var det hele værd – FOR SATURN HVOR VAR DET HIMMELSK !!! 

Erling tørrede i lettelse duggen af sine fedtede sygekassebriller – han havde netop undgået en korporlig afstraffelse !

Desværre nåede ikke alle af de tilbageværende at se Saturn før skyerne igen gik for – og tæppet reelt gik ned og aftenen endte med den fysiske nedtur gennem tårnet.

Vi nåede dog at brase ind i et privat lukaf og se lemmen ned til de 9 kubikmeter lortekammer i kælderen – som påskønnelses vis ikke længere er i brug.

Lyset er 8 minutter om at nå fra Solen til Jorden men 42 minutter om at nå fra Saturn til Jorden så det var sku en fjern fætter vi hilste på – ” hvor er verden stor mor” !

Og hende skulle en del af de små nu hjem til for klokken der ringer oppe på Ringerloftet var nu blevet rigtig mange lysår !!

For arrangementet, referatet og dets minutiøse nøjagtighed

Erik Holther