Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 1
Besøgende i alt : 2483188
Medlemmer i alt : 36
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

BC aktiviteter

BC aktiviteter giver dig en oversigt over hvad der er sket ved diverse arrangementer såsom sommertouren, BC business og BC family samt referater fra Ordinær Generalforsamling og Ekstraordinær Generalforsamling.

BC 15 års JubiTour Budapest 2005 05/09/2005

Da Buddha gav Pest incest 

 

Idet 15 hverken er et primtal endsige et helt tal er alle logiske forudsætninger selvsagt tilstede for at fejre foreningens ulige jubilæum. Og endvidere da det jo er en herreforening var kvinderne naturligvis inviteret med.

 

Og turen gik til Budapest i Ungarn. Rejsetidspunkterne var fordelt over 37 flyselskaber med afgange fra flere lufthavne rundt omkring i Nordeuropa. Substantielle dele af bestyrelsen var taget afsted allerede onsdag og have behørigt sørget for at vi blev opgraderet til et **** stjernet hotel.


 

Før et arrangement af den kaliber i det hele taget kan løbe af stabelen med alle de udfordringer der til tid, prioriteringer, økonomi og ukendte faktorer, ofte opstår i sidste øjeblik, skylder vi som søens folk at sende de varmeste hilsner til især Hallberg der har gjort et kæmpeskildpadde arbejde med at få alt til at lykkes. Sågar en dødsnær opvisning i luftakrobatik 19cm udenfor hotelvinduerne lørdag aften så folk ikke faldt i søvn før Gallamiddagen var møjsommeligt planlagt så ikke et tønde-rul var spontant. Befolkningstætheden i Ungarn er 113,4 indb./km2 mod 116 indb./kvm2 i Danmark. En viden det kan være svært at leve uden.

 

 

Gallamiddag, lad os rette det til middag. Denne blev indtaget efter bustur til et af Buddahs mere skumle kvarterer i en rigtig folklore stemning. Stemningen kom som følge af, at vi bare måtte overgive os til den underfundige situation vi pludselig var havnet i. Etnisk voldsomt fremmedartede mennesker optrådte med indfødt musik og dans.

 

Flere af foreningens mere uheldige elementer blev fremstillet til spot og spe på scenen, så uskyldigt som det nu kan være og kun Merot måtte sande at hans hedenske nudist-table-dance-show ikke faldt i gode toner hos den iøvrigt totalt sovende og fraværende tjener i det katolske Ungarn. Samtidigt spillede musikken An der schönen brauen Donau, som henledte opmærksomheden på flodturen med båd nogle timer forinden. Dybden i Donau er gennemsnitlig 5,32 meter på den udsejlede distance.

 

Efter middagen havde vores trendsættende fest-spotter Der Schönnemann fundet et beach party midt inde i Europa – Buddha Beach – og det var godt. Entreen var til at betale, drinks’ne var billige, placeringen direkte ned til Donau i fri luft var Havørn. Og det er et meget stærkt udtryk. Tag eventuelt en dyb indånding, hvis det fik dig derud hvor du har svært ved at bevare koncentrationen. Vi fik danset, nogle af kvinderne drink-crawlede sig til en ungpige brandert og godt humør. Og efterfølgende viste taxapriserne sig nok engang at være så stabile som en kvindes humør ved en økologisk trillingefødsel. Heldigvis var selv de højeste priser i mærkelige penge særdeles konkurrencedygtige. Højeste bjerg Kékes (1015m).

 

Ind imellem benyttedes fritiden til at shoppe, besøge kurbadet på hotel Gellert i de vidunderlige omgivelser med de helsende thermal bade hvis farvestrålende vægfliser  er produceret i den berømte majolikafabrik Zsolnay i Pécs. Eller besigtige Borghøjen, se parlamentet osv. m.m., m.a.o. og så fremdeles. 

   

Turen var stor Buddha uden pest (bortset fra vinen lørdag) og incesten ramte kun Lohmann.

 

For referatets minutiøse nøjagtighed.

Havørnen Holther.

 

Se billeder fra Budapest her

 


TILBAGE


PRINT