Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 1
Besøgende i alt : 1976908
Medlemmer i alt : 40
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

BC aktiviteter

BC aktiviteter giver dig en oversigt over hvad der er sket ved diverse arrangementer såsom sommertouren, BC business og BC family samt referater fra Ordinær Generalforsamling og Ekstraordinær Generalforsamling.

BC Business - hårdt som stål/2002 27/10/2002

BC Business - Besøg på Stålvalseværket i Frederiksværk.

Se invitation til besøg på Stålvalseværket her

Så lykkedes det at få samlet lidt flere personer til et BC bizz arrangement, men 9 personer+ et afbud er nu alligevel lidt skuffende når datoen har været kendt i 10 måneder. Men de der mødte op fik et meget spændende besøg på Ole Skjolds arbejdsplads, og Ole var også vidende Tourguide på det 3 timer lange besøg.

For de der fortryder at de ikke var med, så er det bare bad luck, for der er ikke længere offentlige rundvisninger mere.

Først startede vi i smelteovnen, hvor 50 tons genbrugsjern ad gangen blev smeltet ned i det der kunne sammenlignes med nogle kæmpestore gryder. Imponerende stort og en stemning af en tid, hvor jern var noget der blev lavet af MÆND og kvinderne vaskede dit snavsede arbejdstøj når du kom hjem om aftenen.

Derefter fik vi en kort kaffepause hvor Ole fortalte lidt om værkets historie, størrelse mv. Fx. er grunden til placeringen i Frederiksværk at man er tæt på store mængder ferskvand (Arresø) og samtidig tæt på havet (Isefjorden) af hensyn til transporten.

Derefter gik ture til afdelingen hvor man udvalsede stålplader. Forestil dig en kæmpe opvarmet stålklump (den er helt hvidglædende) på adskellige tons som bliver kørt frem og tilbage i et kæmpe valseværk under en meget stor dampudvikling, så har du billedet.

Derefter gik turen til Ole's afdeling, hvor man laver stangstål. Hvis du skal have billedet, så prøv at huske på hvordan man laver vaniliekranse. Det er noget med en klump dej man kører igennem et stansejern, så der kommer en tynd strimmel dej ud i den anden ende. Skift så dejen ud med en tonstung hvidglødende stålstang og tag så en 400 meter lang hal med adskillige stansejern, så er du tæt på at have været der.

Sluttelig beværtede Ole os med smørrebrød - og vi fik slips som symbol på at Per, Kim Lohman, Kim Bjerring (ny), Charlie, Erik, Jan Hallberg og undertegnede nu kan kalde os ståldrenge. Det vil vi alle bære med værdighed for at vise vores ståldrenge status.

Stor stor tak til Ole for en spændende rundvisning.

Venlig hilsen Peter O + Ricco.

PS Tag aldrig S toget til et BC arrangement - man ved sku aldrig hvor man havner.

----

Lidt tørre tal om virksomheden: Det Danske Stålvalseværk er en af Nordsjællands største arbejdspladser med ca. 1100 ansatte. Værket er Danmarks største genbrugsvirksomhed og forvandler årligt ca. 700.000 tons skrot til nyt stål, der afsættes som plader eller stænger. Ca. 75 % af virksomhedens produkter eksporteres til det nordlige Europa. Virksomhedens produkter anvendes ved produktion af skibe, lastbiler, vindmøller, master, værktøjer, biler etc. Produktionen i Frederiksværk hører til blandt en af landets største inden for sværindustrien, og er med et forbrug på ca. 500 mio kWh landets største enkeltforbruger af elektricitet.

 

 


TILBAGE


PRINT