Kontakt

 
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 2
Besøgende i alt : 1880905
Medlemmer i alt : 39
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

BC aktiviteter

BC aktiviteter giver dig en oversigt over hvad der er sket ved diverse arrangementer såsom sommertouren, BC business og BC family samt referater fra Ordinær Generalforsamling og Ekstraordinær Generalforsamling.

BC Sommerfest 2011 27/08/2011

Blue Circle Sommerfest – SWEDEN 2011

 

Så oprandt dagen for vores sommerfest 2011. Den blev holdt lørdag/søndag d. 27/28 august i det skønne Sverige, nærmere bestemt Landskrona. Samlet var 32 tilmeldt arrangementet. I dagene op til afholdelsen af vores sommerfest, blev samtlige hjemmesider med meteorologiske forudsigelser besøgt af festudvalg og bestyrelse. Vi åndede lettet op dagen før afholdelsen af sommerfesten – vejrudsigten lovede fint vejr. 20-22 grader i Lanskrona og på Hven. Vi gik til ro i sikker forvisning om at vejret nok skulle arte sig og holde tørt til vores weekend i Sverige.

 

Lørdag morgen kl. 6.10.

 

Storm og tordenvejr over København med silende regn – man var lige ved at få ondt i hovedet. F...... det kunne bare ikke være sandt....Nå men vejret blev bedre – og vi mødtes alle som aftalt på:
 
 

”Hotel Öresund, Landskrona i Sverige”. 

 Vi tog afsted op til færgelejet, hvor Tem, Marianne og Schønne på Ritt Bjerregaardsk manér holdt færgen tilbage – vi kom dog afsted rettidigt (i 2 hold til Hven).

 

Velankommet på Hven skulle vi op og hente vores cykler – det skulle dog lige have lov til at regne af. Efter at have holdt dagens første pit-/regnstop i havnen på Hven, fik vi udleveret vores cykler. 

 

Herefter gik det i rask kørsel op til vores første reelle stop på Hven, nemlig Tycho Brahes museum. Museet var bygget op over de jordiske rester af hans tidligere ejendom på Hven. Vi fik et spændende foredrag af Kalle – som blev accompagneret af torden og silende regn i rigelige mængder. Det var interessant at mærke historiens vingesus, når man fik fortalt de spændende fortællinger om Tycho Brahes liv på Hven. Det er nok ikke sidste gang at skribenten er ovre for at opleve Hvens spændende historie.


 

Vi kørte videre for at komme ned og spise frokost på den anden side af øen – på restaurant Hamnkrogen i Kyrckbäcken. Her var der dækket op til Team Blue Circle’s Hven cykelhold i en hyggelig frokost restaurant, hvor vi havde fået vores egen afdeling. Det var rigtig hyggeligt – og der blev disket op med en svensk frokost buffet (Sild og lækker varmrøget laks med friske kartofler). Stemningen var stadigvæk god, men ærligt skal det også siges at en del af feltet var ved at være mærket af det vedvarende regnvejr, hvilket betød at nogle stykker valgte at køre tidligt afsted fra restauranten for at komme med en tidligere færge.

  


Vi brød op efter endt frokost, for at køre tilbage til havnen for at afholde vores Whisky smagning. I vores oprindelige plan skulle vi have kørt rundt på øen for at opleve den smukke og ekseptionnelle natur, men dette blev vi nødt til at ændre, da vejret simpelthen ikke tillod at vi kørte rundt for at opleve de smukke steder på Hven.

 

Whisky smagningen blev holdt i havnen – med en storslået udsigt over til Sverige / Landskrona. Der blev smagt på 5 forskellige Whiskyer, og der var en stor variation i whiskyerne. De 4 af de medbragte whiskyer var skotske singel malt whiskyer – og den sidste var en blended malt whisky.

 

Det var interessant at se at der var stor forskel på hvilke whiskyer de enkelte havde præference for. Nogle kunne lide de bløde runde whiskyer andre de ekstremt røgede whiskyer.

 

Til Whisky arrangementet havde Formanden sørget for nogle fede Ballantines Golf Caps, som var i en fed kvalitet. Endvidere diskede Formanden op med en eksorbitant whisky (Longmorn 16Y) som han egenhændigt havde fået sponseret af firmaet Pernod-Ricard, som er Danmarks største whisky importør. Tusinde tak for det Charlie :0)

 

Efter whisky smagningen tog vi færgen tilbage til Landskrona – Hotel Øresund. Indkvarteringen gik fint og vi fik alle nogle dejlige værelser.  
 

Aften arragementet forløb supergodt med en dejlig 4 retters middag med tilhørende vine og drikke til.

 

Formanden holdt sin beretning – og fortalte bla. om de forskellige aktiiviteter vi har holdt i løbet af året. Det er altid dejligt at få genopfrisket de gode og sjove aktiviteter vi har haft sammen. Samtidig blev sløret løftet for at vi i år skal på skitur d. 18. januar 2012 med BlueCircle. Det lød som om der allerede var stor tilslutning til denne spændende aktivitet.

 

Aftenens store overraskelse var Henrik M. Og Morten J’s paryk show. Helt fantastiske flotte parykker og et dejligt uhøjtidelgt indslag i aftenens starmme program.

 

Herefter hyggede vi os – inden vi fik en dejlig Natmad’s buffet.

 

Om morgenen fik vi takkede hinanden for et par hyggelige dage i hinandens selskab, inden vi splittedes op igen for at drage hjem til Danmark.

 

På arrangørernes vegne vil vi gerne takke for et par dejlige dage sammen – kun periferisk forstyrret af det lunefulde svenske sommervejr.

 

Bedste BlueCircle hilsner

 

Skjold, Formanden, Henrik, Morten og Kim L   

  

 

Se Ulriks billeder fra Sommerfesten her: https://picasaweb.google.com/104054291975209528641/HVEN2011?authkey=Gv1sRgCMaH5fb-yYTk_wE#

 

 


TILBAGE


PRINT