Kontakt
Forside
BC mangekamp
BC mangekamp arkiv
BC resultater
BC statistik
BC aktiviteter
BC medlemmer
BC shoppen
Om Blue Circle
BC vedtægter

STATS
Online nu : 1
Besøgende i alt : 3044207
Medlemmer i alt : 41
MEDLEMS LOGIN
Brugernavn
Kodeord

BC mangekamp

Her finder du en oversigt over de næste aktiviteter der er planlagt for 2026. Efterhånden som aktiviteterne afvikles, kan du læse beretningen under BC mangekamp arkiv.

BC Medlemmer tilmelder sig kommende aktiviteter ved at logge ind på forsiden og klikke på 'Tilmeld' under aktiviteten.

Her finder du en Huskeliste og Budget for arrangører af BC Aktiviteter 2026


BC Adventure 2025 10/10/2025

Mod vest (og vestlerlig vind) efter østers og nye BC sejl eventyr !!

BC Adventure/Østers & StrandSurfing 2025

Beretning ADVENTURE 10. oktober – 12. oktober 2025

Ikke siden 2022 har vi haft Adventure på programmet i BC. Fælles for dengang og dette Adventure er at de trak to overnatninger og en lang rejse ud af de deltagendes kalender. Ikke desto mindre nåede vi et pænt deltagerantal på 19, hvilket er over gennemsnittet for Adventure.

Allerede på OG i Januar 2025 blev det kundgjort hvor Adventure skulle finde sted og hvilken mange kampdisciplin der var på programmet samt lørdagens anden hovedaktivitet. Søndagens udflugt blev dog holdt lidt i gemmebogen.

Vores logi blev en dejlig stor spejderhytte Degnetoften som lå tæt på Vadehavscentret ca. 8 km syd for Ribe i Sønder- (vest) Jylland. Hytten havde både pejs og ildsted, varmepumper, gode toilet og badeforhold og hertil et veludrustet køkken og det sidste var specielt vigtigt denne gang.

Fredag den 10. oktober hen ad sen eftermiddag og aften ankom de forskellige bilerog en dejlig chili con carne med vin og øl blev nydt. Lækker krydret. Senere holdt vi EOG. Det forløb planmæssigt uden tumult. Herefter diverse terning og brætspil. Rimelig tidligt blev der ro i hytten og de smalle og korte etagesenge blev taget i brug.

Lørdag den 11. oktober så så dagens lys. Efter dejlig morgenmad kørte vi de 32,7 km sydpå til Rømø. Dæmningen ud til Rømø er imponerende 9,17 km lang. Vi kørte derefter nord på medbringende spande, langskaftede gummistøvler og fandme også det ækle easypark midt ude i ingenting – skamskændigt. Vi skulle selvfølgelig plukke eller samle øster op. Ved lavvande omkring kl. 11.03 vandrede vi ud mod og op over det østlige dige.

Ulækre at se på, skarpe at røre ved men efter vi havde lært at finde dem nemme at samle op og forholdsvis hurtigt havde vi mange spande med østers. Et par styrt - våde sokker, men med godt humør og hjælpsomhed bar vi spandene tilbage til bilerne.

  

Derefter drog vi sydpå til Rømø bageri og spiste en gul bolle med forskelligt fyld, som smuldrede mellem fingrene på os. Men ned skulle de jo. Kort besøg på sydstranden og derefter ud til stranden Lakolk som ligger ca. midt på Rømøs vestlige side og vi kørte fortrøstningsfuldt til firmaet Our Stuff i bilerne helt ud på stranden og mødte der tre personaler til der skulle styre og hjælpe med at afvikle årets 7. disciplin STRANDSURFING

Efter en sikkert styret og grundig instruktion havde vi i ca. to timer 19 carts til rådighed med forskellig størrelse sejl og to forskellige hjulsæt. 6 carts med store hjul og 13 carts med små hjul.

En godt udlagt trekants bane med løbende kryds start op til første mærke mod vest dannede basis for både prøve sejlads og konkurrence. 19 deltagere i 3 heats (6 carts i 1. og 2. heat og 7 carts i 3. heat).

Det blev hurtigt klart at de 6 carts med store hjul med KÆMPE længder slog de carts med små hjul og denne forskel gjorde at de endelige resultater på ingen måde – som i på ingen måde - kom til at afspejle de sejlmæssige resultater. Høje tilråb og skandales udbrud – og de var måske for store! Ærgerligt men heldigvis var glæde, frisk luft, ælde og den generelle moro og de store smil i folks ansigter antagelig med til hurtig at formilde stemningen og så det gik hjemad mod Degne-basen igen.

Af med ølkapsler og vin propper i gang med østers rensning stort arbejde – pause -præmie overrækkelse og fotos.

Derefter åbning af krabaterne med specielle østers knive hvilket krævede noget øvelse og tålmod. Men netop som man troede at den ikke kunne åbnes, så gav den efter og "låget" kunne vrides af. Enormt svineri ude som inde og parallelt hermed blev allt det tilbehør der gør østers til en fra havbunden himmelsk nydelse tilberedt. Og bagning blev benyttet. Hertil mousserende vin .

Rene var en mesterleder i køkkenet og også oksekød blev tilberedt for at holde rovdyrene i ro. Smagte himmelsk. Endelig noget æble bagværk fra JP med is også virkelig herligt.

  

Igen spil ad libitum kammeratlig snak og så styrtede vi igen i seng i rimelig ok tid – mætte og trætte.

Søndag den 12. oktober Op til endnu en frydsommelig morgen og morgenmad.

Vi havde lidt tid til overs og i lighed med Anholt Adventure brugte vi noget tid på at høre om hverandre under Ulriks strikse tredje grads forhør. Ideen god men jeres halvfasciode gamemaster måtte afbryde for det var tid til oprydning og til at forlade Degnetoften og nu da det jo er en herreforening skulle vi mod Mandø.

På taget af en traktorbus i bedre vejr en forudset kørte vi ad Låningsvejen til Mandø downtown. På vej ud så vi en herlig mængde fugle heriblandt af de lidt mindre sete vibe og sølvhejre. Læg hertil en masse af de flotte strandskader, grå- og canadagæs og mange flere.

Frokosttallerken på Restaurant Vadehavet og derefter ud til chaufføren der også var vores guide og det afstedkom en masse skønne og om ikke obskønne så lidet skønne skrøner. Efter lidt ventetid, da Mandøbussen tilbage mod Jylland igen. Denne gang sad vi på nederste dæk og hjem ad Mandø ebbevej som er på selve havbunden. Et kort østersstop for turisterne. Tilbage på land ved Vadehavscentret og da en kort afsked – en lang hjemtur ventede.

Jesper P, Rene og Erik håber i havde en dejlig weekend og hyggede jer BCagtigt godt.

Nu slut Erik

Se billeder her

Resultat BC Adventure/StrandSurfing 2025

1

Jørn Kahle

2

Stig Bruun Andersen

3

Henrik Schwenn

4

Jesper Pedersen

5

Henrik Aakjær

6

Thomas Beyer

7

Henrik Jæger

8

Peter Juul Ottesen

9

Henrik Merot

10

Michael Baasch

11

Rene Bang Hansen

12

Claus Hyldgaard Olesen

13

Erik Holther

14

Morten Jensen

15

Arnt Gustafsson

16

Michael Weile

17

Ulrik Damsgaard

18

Søren Bruun

19

Jesper Olesen

24

Alle Andre

Ny mand i den Gule trøje efter StrandSurfing

Med sin 5. plads er Henrik Aakjær nu på førstepladsen, men 
meget kan ske når vi til finalen kan fratrække endnu en disciplin 

BC Stilling efter 7. disciplin 2025

Tilmeldte
Ingen tilmeldte endnu.
Log ind for at tilmelde dig.

TILBAGE


 

PRINT